Om os

Lidt hovedpunkter i Skagen Varmeværks historie

22.10.1963    Stiftende generalforsamling

21.07.1964    Første spadestik

22.07.1964    535 forbrugere har skrevet kontrakt

16.10.1964    Rejsegilde på varmecentralen 2 kedler

15.12.1964    Så er der varme i rørene

21.12.1964    Første brug på en ledning (hjørnet af Gæstgiverstien og Sct. Laurentiivej)

31.03.1965    Bygassen ophører

28.05.1965    Generalforsamling – 925 andelshavere – 3. kedel bestilt

14.11.1965    Skagen Varmeværk mangler kapital til udbygning af ledningsnettet, og tilbyder nu forbrugerne en halvering af udgiften på målerleje samt de faste bidrag. Målerlejen er årligt 50,- kr. og de faste udgifter ca. 600,- kr.  Forudbetales disse udgifter nu for en 20 årig periode, halveres beløbet.

28.01.1970    5. kedel nu installeret

15.02.1972    10. rate fritaget for indbetaling p.g.a. faldende oliepriser

28.11.1973    Nu skal der for alvor spares på varmen p.g.a. stigende oliepriser

04.12.1973    Skagen Varmeværk forbyder brug af varme vand. Næste olietildeling finder først sted 31. januar, og hvis der skal sikres varme også efter jul, skal der lukkes for det varme vand. Der vil blive taget stikprøver hos forbrugerne.

14.12.1973    Fremløbstemperaturen er sat ned, så selvom forbrugerne sparer på det varme vand, bruges der flere m³.

23.12.1973    Ingen varmt vand i julen – tilladelse givet til et varmt bad d. 31. december 1973 og 1. januar 1974.

07.02.1974    Atter varmt vand hver dag

06.06.1975    Fjernvarmeprisen fordobles p.g.a. prisstigninger udefra. 1053 andelshavere tilsluttet.

01.04.1976    Ledningsnettet fotograferes for første gang med den mest moderne teknologi – et kamera der udsender infrarøde stråler. Flere forbrugere troede, at det var aprilsnar.

18.08.1976    Teknisk Udvalg indstiller til byrådet, at Skagen Forbrænding opfører Skagens nye forbrændingsanstalt med en samlet investering på ca. 7,6 mio. kr. Bag Skagen Forbrænding står direktør Tage Madsen, Studstrup & Østgaard, Humudan og N. P. Ryø

18.03.1977    Ekstraordinær generalforsamling: Kontraktforhold vedr. Skagen Forbrænding og her godkendte andelshaverne kontrakten

02.12.1977    5 olietanke isoleres – pris 60.000,- + moms, som vil blive tjent ind i løbet at ca. 2 år.

07.05.1979    Forbrændingsanlægget prøvekørt i sidste uge

30.05.1979    Skagen Forbrænding indviet

01.09.1979    Varmen stiger med 2 kr/m³ p.g.a. energiafgifter – en stigning på 31%

13.09.1979    To nye oliebeholdere til hver 100 m³ - lagerkapaciteten nu oppe på 600 m³

11.06.1980    Det undersøges, om spildvarme fra FF kan udnyttes

Sommer og efterår – en del opgravninger p.g.a. ledningsbrud.

27.05.1982    Nyt kontor med mødelokale

18.09.1982    Der skrives kontrakt med FF

27.04.1984    Varmeværket klar til at bygge kul- og flisfyr

28.04.1984    Højeste pris for fjernvarmen nogensinde – 21,75 kr/m³

06.06.1984    Planer om kul- og flisfyr bremset af Energistyrelsen, som ønsker spørgsmålet om naturgas afklares inden en tilladelse kan gives.

13.08.1984    Spørgsmålet om fjernvarmepligt op til diskussion

Efterår og forår en del skriverier om fordele og ulemper ved naturgas kontra kul-og flisfyr.

20.06.1985    Tage Madsen ikke genvalgt som formand – ny formand Erik Skougaard

04.09.1985    Varmeværket overgår til caloriemålere (Brunata)

01.09.1985    Man søger en forretningsfører

10.03.1987    Byrådet godkender varmeplan

01.04.1987    Overgår til effektafgift

Forår 1987    Der fyres med sildeolie

Feb. 1988      Ombygning af oliecentral til gascentral påbegyndes

11.02.1988    Slut med fiskeolie grundet prisstigninger

24.02.1988    For første gang udsendes selvaflæsningskort

12.11.1988    Indvielse af gascentralen

15.01.1989    Uenighed om pris til Forbrændingen overgives af Tage Madsen til voldgiftsretten

19.01.1989    Erik Skougaard trækker sig som formand. Ny i bestyrelsen er Knud Thomsen

01.02.1989    Ny formand Christian Olesen

13.05.1989    Projekt om tilslutningspligt i byrådet

16.10.1990    Tilslutningspligten vedtages i byrådet

30.10.1991    Striden om betaling af varme til Forbrændingen indledes i Vestre Landsret

24.09.1992    Aftale på plads om varme fra Forbrændingen

07.03.1994    Ekstraordinær generalforsamling vedr. kraftvarme

02.05.1994    Kobberkoglen afsløres

24.01.1995    Varmeværket vil købe jord på Kirkevej til opførelse af kraftvarmeværk

01.03.1997    Kontrolopmåling af ejendomme påbegyndes

22.04.1997    Konkurrenceankenævnet stadfæster Gas og Varmeprisudvalgets afgørelse om at Skagen Varmeværk også efter overgang til kraftvarme skal aftage varme fra Forbrændingen

11.02.1998    Tage Madsen tager første spadestik til nyt kraftvarmeværk

01.11.1998    Kraftvarmeværket opstartes

22.01.2001    Teknik- og miljøudvalget indstiller, at striden om afregningsprisen til Forbrændingen afgøres ved voldgift

28.08.2003    Skagen Varmeværk har klaget til energitilsynet over Forbrændingens måde at udarbejde budget på. Klagen blev 100 % afvist.

03.03.2004    Skagen Varmeværk skriver kontrakt med Dong om fast varmepris.

01.12.2004    Forretningsfører Sven-Erik Geelbak fratræder og Jan Diget er ny chef

01.12.2004    Skagen Kommune vinder voldgifssagen

29.08.2005    Skagen Kommune vil ikke godkende udskiftningen af 2 motorer før der er enighed om større aftag fra Skagen Forbrænding

01.01.2007    Christian Olesen fratræder som formand og ny formand er Knud Thomsen

01.04.2007    Afregninger udsendes for første gang via PBS

01.10.2008    11 MW el kedel tages i drift

01.04 2010 Skagen varmeværk skriver kontrakt med Steeltank på yderligere en akkumuleringstank.

2010  Ny administrationsbygning på Ellehammervej

01.09,2011 Nye Grundfos distributionspumper tages i drift

27.12.2011 Skagen varmeværk skriver kontrakt med Averhoff Energianlæg for levering, montering og idriftsættelse af 3 stk. absorptionvarmepumper.

2011  Akkumuleringstank nr. 2 etableres

Efterår 2012  Absorptionsvamrepumper installeres.

December 2012  Målet med i 2017 at have halveret gasforbruget er nu nået.

01.02.2013  Forsyningssikkerhedsafgiften på affald stiger fra kr. 82,80 til kr. 116,28. En merudgift på ca. 800.000 - 1 mio. kr.

08.02.2013  Brand i motorcelle. Brandvæsenet var hurtigt til stede, og ingen personer kom noget til.

26.05.2013 Kurt Christensen har nu siddet i bestyrelsen i 30 år.

01.08.2013  Ældreboligerne samt børnehaven på Lindevej får fjernvarme.

01.11.2013  Ny forbedret hjemmeside

01.04.2014  Fiskernes Fiskeindustri har i 13/14 leveret 15.265 MVh. Det er den største leverance derfra.

31.05.2014 50 års jubilæum. En fantastisk dag med 500 - 600 fremmødte.

01.10.2014 SMS service til forbrugerne.

26.01.2014 Knud Thomsen har nu siddet i bestyrelsen i 25 år.

01.01.2015 Varmeværkets regnskab overgår til kalenderår.

01.01.2015 Forsyningssikkerhedsafgiften bortfalder og varmeprisen nedsættes med 62,50 kr/MWh

08.01.2015 AVØ meddeler, at de indstiller til politisk behandling, at Skagen Forbrænding lukkes med udgangen af vinteren 2017/18.

10.03.2015 Besøg fra Vietnam, Thailand og Indonesien. Besøget omhandlede bl.a. udnyttelse af overskudsvarme fra FF.

30.03.2015 Direktør Jan Diget til Skotland sammen med Energistyrelsen for at fortælle om fjernvarme og udnyttelse af overskudsvarme.

01.04.2015 Opstart ledning til Color Hotel.

09.06.2015 Opstart med ansøgning og projektforslag til flisfyr. 

01.01.2016 Gode el-indtægter samt faldene gaspriser gør, at afregningsprisen for 2015 nedsættes med 93,75 kr./Mwh.

05.04.2016 Plan og miljøudvalget tager punktet om lukning af Skagen Forbrænding af dagsordenen, da Skagen Varmeværk stadig mangler svar fra Energistyrelsen på dispensationsansøgning om flisfyr.

23.10.2017 Ny sagsbehandler på Skagen Varmeværks dispensationsansøgning hos Energistyrelsen

01.01.2018 Ny m³ tarif indføres (1 kr./m³ inkl. moms).

01.01.2018 Der monteres M-bus i målerne, så vi forventer, at alle forbrugere om ca. 3 år kan følge det daglige forbrug via e-forsyning.

19.03.2018 Energistyrelsen hælder til et nej til dispensation, selvom samfundsøkonomien er positiv. Skagen Varmeværk kikker nu andre veje.

01.04.2018 Skagen Forbrænding lukker.

01.05.2018 El-afgiften til varmeproduktion nedsættes. 

01.08.2018 Bestyrelsen beslutter at arbejde videre med varmepumper frem for flis.

21.01.2018 Ny hjemmeside er nu aktiv.

01.01.2019 Grundbeløbet bortfalder.

01.03.2019 Afslag fra Energistyrelsen på dispensation vdr. flisfyr.

15.07.2019 Godkendelse af projektforsalg for 12,6 MWh varmepumper.

28.08.2019 Byggetilladelse

18.09.2019 Skagen Renseanlæg begynder at levere varme.

04.10.2019 1. spadestik til bygning til varmepumper.